Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Foran verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
ham i det ene ord pacifiste, mens Figaros bekjendte
medarbeider, Jean Huret, allerede i 1907 tok det indtryk
med sig hjem fra Potsdam, „at keiserens sande natur
bunder i frygt".1 Opfatningen, som var et uttryk for
stemningen i ledende militærkredse i Potsdam og Berlin,
vakte Hardens raseri, og i en flængende artikel i Zukunft
rnder overskriften Wilhelm der Friedliche haaner han den
tanke, at man i indflydelsesrige kredse i Tyskland nærer
en saadan opfatning, skjønt det er paatagelig, at han selv
er tilbøielig til at dele den, og at han ihvertfald finder,
at der er meget plausible grunde for den. Men han truer
med, at hvis denne følelse skulde vise sig saa utpræget
hos keiseren i det avgjørende øieblik, at han ikke vover
at hævde nationens berettigede interesser, skal den vite at
gjøre dem gjældende paa egen haand. Uttalelsen er
betegnende som et uttryk for, hvad man overhovedet kunde
tænke sig muligheden av i retning av fredsvenlighed hos
keiseren trods hans krigerske ord.
Under Marokkokrisen høsten 1911 er det en
kjendsgjerning, at han var stemt for den mindelige løsning, som
rigskansleren forfegtet i rigsdagen, selv om det er en
offentlig hemmelighed, at Tysklands financielle uforberedthed paa
en krig paa det daværende tidspunkt var en væsentlig
medvirkende aarsak til at krigen drev over. I 1912 er
tonen litt sterkere, navnlig ved en festmiddag i Berlin for
høiere officerer av det tredje brandenburgske armékorps.
„Beskyttet mot fiendtlig overmod og krigerske overfald
ved hjælp av en slagfærdig hær og en voksende flaate,
kan under vore ordnede statsforhold bonden gaa til sin
jord, kjøbmanden, fabrikanten og haandverkeren til sin
forretning og arbeideren være sikker paa sin vel fortjente
løn."
Uttalelsen har sin interesse — ikke til belysning av
den faktiske situation i øieblikket, som i virkeligheden
ikke rummet nogen berettigelse for den, men som et
1 Originalen: La vraie nature de l’Empereur est celle dun
timide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
