Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Problemet Wilhelm II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
pikkelhuen paa en poetisk major, som ikke har gjort
noget andet og mere end at omsætte en av de mange
keiserlige Weltpolitik-taler i bunden stil. Men meningen
er allikevel tydelig nok.
Cave! Adsum! havde den unge Wilhelm truet
Bismarck med i begyndelsen av ottiaarene. Efter det
program havde han regjeret nitiaarene gjennem, og nu ved
indgangen til det tyvende aarhundrede lød samme varsko
som et ekko av Weltpolitiken med dens paagaaende,
maal-bevisste ærgjerrighed.
Bismarck havde smilet ad „ungdommens frygtelighed",
og det officielle Europa havde set saamange
eiendommelige utslag av den keiserlige zikzak-politik, at det
efterhaanden havde begyndt at anse ham for en høist uskadelig
pacifiste, som bare av gammel uvane raslet noget ganske
forskrækkelig med sabel og sporer. Den tyske flaatelov
meddens vidtrækkende program, flaateagitationen og
kolonipolitiken — saaledes som vi har skisseret den i store
træk — nationens fortættede uvilje under følelsen av de
skuffelser den havde lidt, mindre som følge av andres
handling end paa grund av keiserens ord — alt dette blev
momenter i Wilhelm den andens favør i hans officielle
egenskab av repræsentant for det tyske folk, vidnesbyrd
om en øket magt og indflydelse, som utlandet blev nødt
til at ta med i sine politiske beregninger. Det er derfor
ingen tilfældighed, at de entente-bestræbelser, som i 1904
førte Frankrige og England sammen og i 1907 sveiset
Rusland ind som et led i samme kjede, netop tok fast
form i løbet av det nærmeste ti-aar efter den første store
flaatebevilgning. Aldrig har Wilhelm den andens politik
været, om ikke mere maalbevisst, saa ialfald mere
ostentativ end i disse aar. Uvilkaarlig veg stormagterne stykke
for stykke. Den ene teaterseier blev vundet efter den
anden. Der var Tanger-færden med ydmygelse for
Frankrige. Der var „skinnende rustning" med en likesaa
utvilsom ydmygelse for Rusland. Der var
neutraliseringen av den anden Haagerkonference — en likefrem livs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
