- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
307

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbien, Magnus Gustav, 1716-60, Medaillør - Arbo, Nicolai, 1723-97, Læge - Arbo, Peder Mikkelsen, -1632, Rektor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

første Medlem, men denne Værdighed hjalp ikke den
trængende og forgjældede Mand paa Fode. Vel blev han
ikke saa lidt sysselsat, men kun kummerlig betalt,
og han sad bestandig i yderst trange Kaar. Tilmed
var han ulykkelig gift og en slet Husholder. Jævnlig
klagede han sin Nød for Akademiet og Kongen og
anraabte om Hjælp. Akademiet var for fattigt til
at kunne yde ham Hjælp, Kongen skjænkede ham af og
til en lille Gave. A. døde 27. Jan. 1760, som der
sagdes af Kummer over sine ulykkelige Forhold. Han
var den første betydelige Medaillør her hjemme, og
hans Medailler, som den paa Formælingen 1742, paa
Jubelfesten 1749, paa Akademiets Stiftelse 1754 osv.,
ere fremragende Kunstværker, der ganske fordunkle
hans nærmeste Forgængeres, Wahls, Bagges, Bergs,
Meybusch’s og Winsløws, Arbejder. A. skar ogsaa
nydelige Reliefbilleder i Perlemor, enkelte Saadanne
bevares paa Rosenborg. A.s Hustru Margrethe Magdalene
f. Busch og 2 Døtre overlevede ham.

Postrytteren 1744, April.
Hennings, Essai hist. sur les arts en Dannemark S. 103.
Weilbach, Konstnerlex.
Danske Saml. IV, 74 f.
Meier, Fredensborg S. 172.

F. J. Meier.

Arbo, Nicolai, 1723-97, Læge. A. var en Søn af
Kjøbmand Peter A. og Anne Cathrine f. Wiel, født
i Strømsø i Norge 7. Sept. 1723, blev Student i
Kjøbenhavn 1739, lagde sig i 1740 efter Kemi og
Metallurgi paa Kongsberg, rejste i 1741 udenlands og
studerede i næsten 11 Aar Medicin ved forskjellige
tyske Universiteter. Efter sin Hjemkomst tog han
1752 den medicinske Doktorgrad med en Dissertation
(«Analysis nitri physico-chemica») og nedsatte
sig derpaa som praktiserende Læge i sin Fødeby,
hvor han forblev, indtil han i 1782 flyttede til
Christiansfeldt. Han døde der 12. Sept. 1797. I
1762 ægtede han Marthe Cathrine Wolf, en Datter
af Kjøbmand i Christiania Frants Christopher W.,
f. der 1729, d. i Christiansfeldt 1814. – A. var en
«navnkundig» og fra fjærne Steder søgt Læge; et af
ham 1792 i Kjøbenhavn udgivet Skrift om Radesyge blev
ved offentlig Foranstaltning uddelt i Norge.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 441.
Hundrup, Doctores medicinæ.

F. C. Kiær.

Arbo, Peder Mikkelsen, –1632, Rektor, var Søn af
Mikkel A., Bestyrer af Teglgaarden ved Kjøbenhavn,
og blev, efter at have studeret i Tyskland og der
taget Magistergraden, 1595 Rektor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free