Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meteorologi. Af assistent N. J. Nielsen - Meteorologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meteorologi.
Af assistent N. J. Nielsen.
Tiltrods for at atmosfærens tilstande og bevægelser paa den mest
iøinefaldende maade griber ind i hele vor tilværelse, i al vor
gjøren og laden, er det dog først i de sidste aarhundrede^ at man har
gjort dem til gjenstand for videnskabelige undersøgelser.
Denne vexlen af varme og kulde, af regn og solskin, af storm og
stille det er alt saa hverdagsligt, at det i fordums tider ei kunde
tiltrække sig de alvorlige forskeres tanker.
Indtraf der noget extraordinært, saaledes som langvarig tørke,
ualmindelig varme eller kulde o. s. v., blev det tilskrevet de andre
himmellegemers indflydelse, og al ens stræben gik saameget mere ud
paa at udforske disse.
Meteorologien har ikke flere aarhundreder end astronomien har
aartusinder at se tilbage paa.
Først i det syttende aarhundrede fik man de vigtigste hjælpemidler
til at bestemme luftens tilstand, termometeret og barometeret.
Man finder dog allerede før den tid en begyndelse til den
meteorologiske litteratur i dagbøger, som enkelte har ført over veiret, altsaa
angivelse af vinden, himmelens udseende og nedbøren. Hyppigere
støder man derimod paa beskrivelse af usædvanlige atmosfæriske
fænomener, forsynet med udtydninger, der vanligvis gik i retning af død
eller anden ulykke.
Da norditalienske lærde, Galileis elever og efterfølgere, havde
konstrueret termometeret og barometeret, hvortil tanken muligens skyldes
den store mester selv, gav disse stødet til regelmæssige veirnoteringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
