Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og lige saa snart hendes Niece var blevet gift med
ham, havde hun trukket sig tilbage til sin lille
Landejendom, hvor hun saa i fulde ti Aar havde boet
hos en Bonde og i et Kammer, hvor hun var
nærved at kvæles af Røg. Marja Dmitrievna var noget
bange for hende. Hun, Marfa Timofejevna, var lille,
havde en spids Næse, sort Haar og et Par spillende
Øjne, der havde bevaret deres Glans helt op i
hendes høje Alderdom; hun gik rask, holdt sig
meget rank, og talte højt og tydeligt, med en fin,
klangfuld Stemme. Hun gik altid med en hvid Kappe
paa og i en hvid Trøje.
— Hvem er det ..., spurgte hun pludselig Marja
Dmitrievna: — Hvem er det, Du sidder og sukker
for, Bedste?
— Ikke for Nogen ..., svarede den Anden.
— Det er dog nogle mageløse Skyer!
— Naa saa er det altsaa dem, Du sukker over?
Marja Dmitrievna svarede ikke.
— Hvor bliver ogsaa den Gedeonovsky af?
henkastede Marfa Timofejevna og strikkede løs, saa
Strikkepindene klirrede (hun sad og strikkede paa
et langt uldent Halstørklæde). — Han kunde have
hjulpet Dig med at sukke .. eller have opvartet os
med nogle af sine Historier.
— De skal ogsaa altid dømme ham saa strængt!
Sergej Petrovitsch .. er en hæderlig Mand.
— Hæderlig! gjentog den Gamle i en
nedsættende Tone.
— Og saa hengiven han var min salig Mand!
sagde Marja Dmitrievna: — endnu den Dag idag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
