- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
62

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hende, ... men mistede sin Plads, skjøndt Herren
protegerede ham. Og hvad nu Godsets Bestyrelse
angik og hele Landvæsnet (der ligeledes havde
hørt ind under Glafyra Petrovnas Myndighed), saa
blev Alt ved det Gamle, tiltrods for Ivan Petrovitsches
hyppigt fremsatte Plan om: »at blæse nyt Liv i
dette Kaos«. Det Eneste, der skete, var, at hist og
her blev Afgiften forhøjet og Hoveritjenesten gjort
noget strengere, ligesom det ogsaa blev forbudt
Bønderne at henvende sig direkte til Godsejeren.
Af en Patriot at være havde Ivan Petrovitsch
unægtelig lovlig lidt Agtelse for sine Medborgere.
Hans »System« blev i hele dets Udstrækning kun bragt
til Anvendelse paa Fedja, hvis Opdragelse ganske
vist blev underkastet en »gjennemgribende Reform:«
Faderen overtog den nemlig udelukkende selv.

XI.



Indtil Ivan Petrovitsch kom hjem fra Udlandet,
havde Fedja som sagt staaet under Glafyras Opsigt.
Han var endnu ikke otte Aar gammel, dengang
Moderen døde; han havde ikke engang faaet hende
at se hver Dag, men havde holdt umaadelig meget
af hende; Mindet om hende, om hendes milde,
blege Ansigt, hendes tungsindige Øjne, hendes
ængstelige Kjærtegn, havde indprentet sig i hans
Sjæl for hele Livet; hans Hukommelse havde
bevaret en, ganske vist kun dunkel, Forestilling om
hendes Stilling i Huset, og det anede ham, at der
havde været en Skillevæg mellem ham og hende,
som hun hverken havde været istand til eller havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free