Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
mig; for Du taler altid saa kjønt til mig, og jeg
har slet ingen egne Ord.«
»Tak De Gud for dét!« tænkte Lavretzky.
XXVII.
Imidlertid blev Klokken mange, og Marja
Dmitrievna ytrede, at det var paa Tide at tage
hjem. Kun med stort Besvær fik man Smaapigerne
bort fra Dammen; saa klædte man sig paa til at
kjøre. Lavretzky sagde, at han vilde følge Gjæsterne
Halvvejen, og lod sadle en Hest til sig. Da han
hjalp Marja Dmitrievna ind i Vognen, savnede han
Lemm; men den Gamle var intetsteds at finde.
Han var forsvundet, strax efter at man havde rejst
sig fra Aftensbordet. Anton smak, med en i hans
Alder højst respektabel Kraft, Vogndøren i, og
raabte barsk: kjør, Kudskl Karethen rullede afsted.
Marja Dmitrievna og Lisa sad paa Bagsædet,
Smaapigerne og Kammerjomfruen paa Forsædet. Det
var en varm og stille Aften; begge Vognvinduerne
var trukket ned. Lavretzky red i Trav ved Siden
af Vognen, omme paa den Side, hvor Lisa sad;
den ene Haand havde han lagt paa Vinduesrammen,
den anden Haand, hvori han holdt Tøjlerne, hvilte
paa Halsen af Hesten, som roligt og regelmæssigt
travede afsted; nu og da vexlede han et Par Ord
med den unge Pige. Aftenrøden havde veget
Plads for Natten, men det var blevet endnu
varmere i Vejret. Marja Dmitrievna faldt hurtigt i
Søvn; Smaapigerne og Kammerjomfruen satte sig
ligeledes til at sove. Rask og regelmæssigt rullede
En adelig Rede. i a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
