Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
havde været i. Var det maaske ret længe siden,
han havde befundet sig i en Tilstand af . . .
»fredelig Forstenethed?« eller var det længe siden,
han, som han havde kaldt det, havde følt sig »rigtig
paa Grund?« Hvad var det da, der havde frembragt
saadan en Forvandling af hele hans Situation? hvad
havde slynget ham op paa Overfladen? En
Begivenhed, en ganske dagligdags, uundgaaelig, skjøndt
altid uventet Begivenhed — Døden! Ja, men han
tænkte mindre paa sin Hustrus Død og paa sin
egen Frihed end paa, hvad Lisa vel vilde svare
Panschin. Han følte, at han i Løbet af de tre
sidste Dage var kommet til at se paa hende med
andre Øjne end før: det faldt ham ind, hvordan
han hin stille Nat, da han var paa Vej hjem og
tænkte paa hende, havde mumlet hen for sig: »hvis
jeg nu selv!« . . . Dette »hvis jeg nu selv,« der
havde refereret sig til det Forbigangne, det Umulige,
— det var nu indtruffet, skjøndt ikke saadan, som
han dengang tænkte sig det.–Men hans Frihed
alene var jo ikke tilstrækkelig. »Hun lystrer sin
Moder, tænkte han: — hun gifter sig med Panschin.
Og selv om hun ogsaa . gav ham en Kurv — —
vilde det ikke komme fuldstændig ud paa Et for
mig?« . . . Tilfældigvis kom han forbi et Spejl; han
kastede et flygtigt Blik ind i Spejlet, og trak paa
Skuldrene.
Optagen, som han var, af saadanne
Betragtninger gik Dagen hurtigt for ham, og det blev
Aften. Han gik hen til Kalitins. Han gik rask til,
men sagtnede sin Gang, da han kom i Nærheden
af Huset. Panschins Droske holdt udenfor Døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
