Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
— Fordi, sagde hun: — jeg kan forudse, hvad
Svaret vil blive.
Hun erklærede, hun havde Hovedpine, rakte
Lavretzky nølende Fingerspidserne til Farvel, og
gik op paa sit Værelse.
Næste Dag gik Lavretzky hen at høre Messen.
Da han kom ind i Kirken, var Lisa der allerede.
Hun saa’ ham, skjøndt hun ikke vendte sig om
efter ham. Hun bad inderligt: der var en stille og
dyb Glans i hendes Øjne, og stille bøjede og løftede
hun Hovedet. Han forstod, at hun bad for ham–
og han følte sig forunderlig bevæget. Han var saa
usigelig vel tilmode, og dog paa samme Tid næsten
ligesom skamfuld. Den andægtige Forsamling, alle
de hjemlige Ansigter, den harmoniske Sang, Røgelsens
Duft, de lange skraa Lysstriber, der faldt ind gjennem
Vinduerne, ja endog Skyggerne af Murene og
Hvælvingerne — det Altsammen gik ham til Hjerte. Det
var længe siden, han havde været i Kirke eller
havde løftet sin Sjæl i Bøn til Gud: heller ikke i
dette Øjeblik kom Bønnens Ord over hans Læber
. . . ja, han bad ikke engang uden Ord, i sit stille
Sind,–men for et Øjeblik kastede han sig. om
ikke legemligt saa dog i Tankerne, i Støvet og
bøjede ydmygt Panden imod Jord. Han kunde
huske, at naar han som Barn havde været i Kirke,
var han altid blevet ved at bede, til han ligesom
følte et køligt Aandepust berøre sit Hoved; det er,
tænkte han dengang, vist min Skytsengel, der
omflagrer mig og trykker Naadens Segl paa min Pande.
Han saa’ hen paa Lisa. »Det er Dig, som har ført
mig herhen, tænkte han: saa berør mig nu, berør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
