Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•189
opdraget Barnet. Hun klædte hende som en Dukke,
strøg hende kjærtegnende over Panden, naar der
var Fremmede tilstede, og kaldte hende lige op i
hendes Øjne en klog Pige, et sødt Barn — men
dét var ogsaa det Hele: al mulig vedvarende
Anstrængelse trættede og kjedede den dovne Naadigfrue.
— Medens Faderen levede, havde Lisa været
betroet til en Guvernante, Demoiselle Moreau fra
Paris; efter hans Død kom hun under Marfa
Timo-fejevnas Kommando. Marfa Timofejevna kjender
Læseren jo. Demoiselle Moreau var en lille,
sammenskrumpen Dame, med Fuglemanerer og
Fugleforstand. I sin Ungdom havde hun ført et
temmelig frit Liv, men havde paa sine gamle Dage
kun bevaret to Lidenskaber: hidsig Tilbøjelighed
for Slikkeri og saa for Kortspil. Naar hun
var mæt og hverken spillede Kort eller pludrede,
kom der straks et næsten dødningeagtigt Udtryk i
hendes Ansigt: hun sad saa og stirrede frem for sig
og trak Vejret, . . . men det var tydeligt at se, at
hun havde ikke en eneste Tanke i hele sit Hoved.
Man kunde ikke engang kalde hende skikkelig; for
man kan jo dog ikke sige om Fugle, at de er
skikkelige. Hvad enten det skrev sig fra hendes
letfærdigt henlevede Ungdom, eller det kom af den
Pariserluft, hun havde indaandet lige fra
Barndommen af, — nok er det, at hun var blevet
betaget af en Slags ordinær Gjodtkjøbs-Skepticisme,
der plejede at skaffe sig Luft i det Udbrud: »tout
ca c’est des bétisesl« Hun talte et ukorrekt, men
ægte Pariser Kaudervælsk, løb ikke med Sladder
og var heller ikke lunefuld, — og hvad Mer kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
