Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•203
engang selv vidst det!« . . . Det var ham ikke muligt
at forjage Billedet af Konen, eller hendes Stemme,
eller hendes Blik af sin Erindring.....han
forbandede sig selv og hele Verden.
Udmattet standsede han henimod Morgenstunden
udenfor Lemms Gadedør. Han maatte banke længe
paa. Endelig viste en Nathue, og derefter den
Gamles Ansigt, sig i Vinduet, — et eddikesurt,
sammenskrumpet Ansigt, uden Spor af Lighed med
det begejstrede Aasyn, som den foregaaende Nat.
oppe fra Toppen af sin kunstneriske Højde, havde
kastet et Herskerblik paa Lavretzky.
— Hvad vil De? spurgte Lemm: jeg kan ikke
spille for Dem hver Nat, jeg har taget Dekokt.–
Der maa dog have været et ganske usædvanligt
Udtryk i Lavretzkys Ansigt: for den Gamle skyggede
med Haanden over Øjnene, saa1 forskende paa den
natlige Gjæst, og lukkede ham ind.
Lavretzky kom op paa Værelset og sank ned
paa en Stol. Den Gamle blev staaende foran ham,
dukkede sig og krøb sammen, og holdt sin brogede,
luvslidte Slaabrok tæt sammen om Livet.
— Min Kone er kommet! sagde Lavretzky og
løftede Hovedet, — og gav sig uvilkaarlig til at le.
Udtrykket i Lemm’s Ansigt tydede paa
Forbavselse ; men han ikke saameget som smilte engang,
og hyllede sig blot tættere ind i sin Slaabrok.
— De véd maaske ikke, vedblev Lavretzky: —
jeg troede .... jeg havde læst i en Avis, at hun
var død!
— Oh! . . . oh! . . . Og dét havde De læst fornylig?
spurgte Lemm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
