Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•204
— Ja, lige for nylig!
— Oh ... oh! gjentog den Gamle og trak
Øjenbrynene ivejret. — Og nu er hun kommen her
til Byen?
— Ja. For Tiden opholder hun sig i min
Lejlighed, og jeg . . . er et ulykkeligt
Menneske !
Og han lo igjen.
— De er et ulykkeligt Menneske! sagde Lemm
langsomt.
— Sig mig, Kristoför Fedoritsch, spurgte
Lavretzky lidt efter: — vilde De besørge en Billet
for mig?
— Hm! Tør man spørge til hvem?
— Til Lisave . . .
— Ah ... ja vist, jeg forstaar! Aa ja
. . . . aa jal Naa, og hvornaar skulde den Billet
afleveres ?
— Imorgen tidlig . . . saa tidlig som muligt.
— Hm! Man kunde sende Katharina, min
Kokkepige, derhen! Nej, jeg vil heller gaa selv!
— Og De vil bringe mig Svar tilbage?
— Jeg skal ogsaa bringe Dem Svaret!
Lemm sukkede.
— Ja, min stakkels unge Ven, sagde han: —
De er virkelig — et ulykkeligt Menneske!
Lavretzky skrev i en Fart et Par Ord til Lisa;
han underrettede hende om, at hans Kone var
kommet, bad hende bestemme et Møde ... og
lagde sig saa paa den smalle Sofa og vendte
Ansigtet ind mod Væggen. Den Gamle gik igjen i
Seng, laa længe og hostede, tog nu og da en Slurk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
