Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•230
sige saa interesserede hun sig ikke synderlig for
Literaturen. Hun forstod med stor Behændighed
at undgaa Alt, hvad der blot i fjerneste Maade
havde kunnet minde om hendes egen Situation.
Kjærligheden blev ikke omtalt med et eneste Ord
i hendes Repliker: tvertimod, de tydede snarere paa
Strenghed mod Lidenskabens Forvildelser, paa
Skuffelser og Ydmyghed. Panschin sagde hende imod;
hun blev, ved hvad hun havde sagt, ... og underligt
nok! netop i det Øjeblik, hvor hendes Læber
udtalte dadlende Ord — og dét ofte en ubarmhjertig
Dadel — laa der i den Tone, hvori hun talte, noget
Indsmigrende, noget Kjærtegnende, og i hendes
Øjne — ja, hvad der stod skrevet i hendes
fortryllende Øjne . . . det skulde man havt vanskeligt ved
at sige: men de talte ialtfald intet strengt, nej,
et blødt og ømt Sprog. Panschin anstrengte
sig for at tyde dette Sprogs skjulte Betydning,
han gjorde sig Umag for at lægge et talende
Udtryk ogsaa i sit Blik; men han havde en bestemt
Fornemmelse af, at det gik ikke rigtig for ham:
han maatte tilstaa for sig selv, at Varvara Pavlovna,
som en virkelig Verdensdame, dér var blevet skolet
i Udlandet, stod over ham, . . . og derfor følte han
sig heller ikke fuldstændig fri overfor hende. Hun
havde den Vane, at naar hun talte med En, rørte hun
af og til ved hans Ærme; og disse smaa Berøringer
bragte Vladimir Nikolaitsch stærkt i Aande. Varvara
Pavlovna havde et særligt Talent til i en Fart at
blive bekjendt med hvem det skulde være; de havde
neppe nok været et Par Timer sammen, saa
forekom det allerede Panschin, som om han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
