Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•231
kjendt hende i lang Tid, ... og Lisa — denne
Lisa, som han dog til en vis Grad havde elsket,
og som han endnu samme Dag havde friet til —
begyndte ligesom at svinde bort i Taage. . . .
Der blev budt The om, og Konversationen blev
endnu mere animeret. Marja Dmitrievna ringede
og sendte den lille Kosak op til Lisa med den
Besked, at hun skulde komme ned, hvis hendes
Hovedpine var begyndt at gaa lidt over. Da Panschin
hørte Lisas Navn nævne, gav han sig til at tale om
Selvopofrelse og til at anstille Undersøgelser om, hvem
der var bedst istand til at bringe Ofre, . . . Manden
eller Kvinden. Marja Dmitrievna blev øjeblikkelig
hed i Hovedet og erklærede, at det var Kvinden,
— hun skulde kunne bevise sin Paastand med to Ord;
men hun indviklede sig i Modsigelser, og sluttede
med en temmelig upassende Sammenligning.
Varvara Pavlovna tog et Nodeblad, der laa, holdt det
op, saa det skjulte Halvdelen af Ansigtet, og medens
hun gnavede videre paa en Biscuit, henkastede hun,
med et roligt Smil om Læberne og i Blikket,
halvhøjt den Bemærkning til Panschin: >elle n’a pas
inventé la poudre, la bonne dame.« Det gav et
Sæt i Panschin, og han blev forbavset over Varvara
Pavlovnas Dristighed; men han følte ikke, hvad for
en Foragt mod ham selv der laa i denne uventede
Meddelelse, han glemte alle Marja Dmitrievnas
Venligheder og Gunstbevisninger, alle de Diners,
hun havde givet ham, og alle de Summer, hun
havde laant ham, — og svarede, med et lignende
Smil og i en lignende Tone (den Ulykkelige I):
»je crois bien« — og ikke engang: »je crois bien«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
