Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•234
Lisa blev forlegen, men tænkte straks efter:
»naa, ligemeget!«. . . Panschin satte en
hemmelighedsfuld Mine op, og saa’ alvorligt hen til Siden.
— Ah, jeg tror saamænd Klokken allerede er
slaaet Elleve! bemærkede Marja Dmitrievna.
Gjæsterne forstod Vinket, og begyndte at bryde
op. Varvara Pavlovna maatte love at komme igjen
næste Dag til Middag og tage Ada med; Gedeonovsky,
som havde siddet henne i en Krog og næsten var
faldet i Søvn, tilbød, at han vilde følge hende hjem.
Panschin sagde ceremoniøst Godnat til de
Tilstedeværende, hjalp udenfor Døren Varvara Pavlovna
ind i Vognen, trykkede hendes Haand og raabte
efter hende: »au revoir!« . . . Gedeonovsky tog Plads
ved Siden af hende. Undervejs morede hun sig med
at sætte, ligesom tilfældigt, Spidsen af sin ene
Støvle hen over hans Fod; han blev forvirret, og
sagde hende Komplimenter; hun fniste og laante
ham Øjne, hvergang Skæret fra Gadelygterne faldt
ind i Vognen. Den Vals, hun havde spillet, klang
endnu i hendes Øren og inciterede hende; hvor
hun end befandt sig, behøvede hun blot at at tænke
sig en straalende oplyst Balsal, Orkestermusik,
hvirvlende Dans — og øjeblikkelig blev hun lutter
Fyr og Flamme, hendes Blik blev forunderlig sløret,
der spillede et Smil om hendes Læber, og der
ligesom udgød sig noget indtagende Bakkantisk
over hele hendes Person. Da de holdt udenfor
Huset, hvor hun boede, sprang hun behændigt —
saaledes, som kun fine Damer forstaar at gjøre
det — ud af Vognen, vendte sig om til Gedeonovsky,
og lo ham nok saa ugenert lige op i Ansigtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
