Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•250
Engel af et Barn! Hun er rent ud sagt fortryllende!
Hvor hun er net og beleven: De skulde blot høre
hende tale Fransk! ja og hun kan ogsaa Russisk —
hun kaldte mig »lille Tante.« Og De tror maaske,
hun er sky af sig, som jo Børn ellers plejer at
være i den Alder, — nej, ikke det Allermindste!
Hun lignerDem, Fedor Ivanitsch, aldeles paafaldende.
Øjnene og Øjenbryn . . . naa ja . . . det er Deres
Billede, Deres udtrykte Billede! Jeg gjør ellers
ikke stort af den Slags Smaafolk, maa jeg tilstaa;
men Deres lille Datter er jeg formelig forelsket i.
— Undskyld, Marja Dmitrievna, spurgte
pludselig Lavretzky: — tør jeg spørge Dem, af hvad
Grund fortæller De mig Alt dét?
— Af hvad Grund? — Marja Dmitrievna holdt
Lugteflasken op til Næsen, og drak igjen en Slurk
af Glasset. — Jo, Fedor Ivanitsch, jeg fortæller
Dem det, fordi . . . fordi jeg dog er Deres
Slægtning og tager hjertelig Del i Alt, hvad der angaar
Dem. . . Jeg véd, De har et mageløst godt Hjerte.
Tro mig, mon cousin, . . . jeg har dog en Del
Erfaring og taler ikke saadan rent hen ivejret . . .
tilgiv, hører De, Deres Kone ! — Marja Dmitrievna
flk pludselig Taarer i Øjnene. — Husk paa hendes
Ungdom, hendes Uerfarenhed . . . naa, maaske der
ogsaa har været slet Exempel! der var ingen Moder
til at vise hende paa rette Vej. Tilgiv hende,
Fedor Ivanitsch! hun er blevet straffet haardt nok,
Taarerne trillede ned over Marja Dmitrievnas
Kinder; hun tørte dem ikke bort: hun kunde godt
lide at græde. Lavretzky sad som paa Naale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
