Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•251
»Du min Gud, tænkte han: — saadan en Tortur
jeg dog maa lide idag!
— De svarer ikke? begyndte Marja Dmitrievna
igjen. — Hvordan skal jeg forstaa Dem? Skulde
De virkelig være saa grusom? Nej, det tror jeg
ikke, jeg vil ikke tro det. Jeg føler, at mine Ord
har overbevist Dem, Fedor Ivanitsch! Gud
velsigne Dem for Deres Godhed: og modtag nu af
mine Hænder Deres Hustru tilbage . .!
Lavretzky rejste sig uvilkaarlig; Marja
Dmitrievna havde ligeledes rejst sig, hun gik hurtigt
om bag et Skærmbrædt, der stod, og kom et
Sekund efter frem med — Varvara Pavlovna. Bleg,
halvdød, med nedslagne Øjne lod Varvara Pavlovna
til at have opgivet al selvstændig Tænken og al
selvstændig Handlen og til fuldstændig at have
overantvordet sig i Marja Dmitrievnas Hænder.
Lavretzky traadte et Skridt tilbage:
— De var her altsaa! udbrød han.
— De maa ikke skænde paa hende! faldt
Marja Dmitrievna hurtigt ind: — hun vilde paa
ingen mulig Maade blive, men jeg befalede hende
det, . . det var mig, der anviste hende Pladsen dér
bag Skærmbrædtet. Hun forsikrede mig, at det
vilde blot gjøre Dem endnu mere opbragt; men jeg
vilde ikke høre paa hende: jeg kjender Dem bedre
end hun. Saa modtager De da Deres Hustru af
mine Hænder; kom kun frem, Varvara, De skal ikke
være bange! knæl ned for Deres Mand (hun trak i
hendes Haand), — og min Velsignelse . . .
— Vent lidt, Marja Dmitrievna,! afbrød
Lavretzky hende i en dump, men gribende Tone. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
