Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•262
faldt den Gamle hurtigt ind. — Hvad skal dét
sige? . . . Nej men det er ikke til at holde ud!
udbrød hun pludselig og rev Kappen af sig, og
satte sig paa Lisas Seng: — jeg er ikke stærk nok
til det: idag er det den fjerde Dag, hvor jeg gaar
som paa Gløder; jeg kan ikke blive ved at lade
længer, som jeg Ingenting ser, — jeg kan ikke gaa
og se paa, at Du med hver Dag bliver blegere og
blegere og visner hen og græder, — jeg kan ikke,
siger jeg Dig, jeg kan ikke!
— Men hvad er der dog, kjære Tante? spurgte
Lisa.: — jeg fejler jo Ingenting . . .
— Ingenting? udbrød Marfa Timofejevna: —
ja det kan Du sige til Andre, men ikke til mig!
Ingenting! naa, og hvem var det da, der lige i
dette Øjeblik laa og knælede? Hvem er det,
hvis Øjenhaar endnu er vaade af Taarer?
Ingenting! Saa se engang paa Dig selv: hvor har
Du gjort af dit Ansigt, hvad er der blevet af dine
Øjne? — Hm, Ingenting! som om jeg ikke vidste
det Altsammen!
— Det gaar nok over, kjære Tante; giv mig
blot lidt Tid!
— Gaar nok over . . . jamen hvornaar? Ak,
Du min Gud og Skaberi holder Du da virkelig
saameget af ham? Han er jo en gammel Fyr,
Lisotschka. Naa, jeg skal ikke nægte, han er et bravt
Menneske; men hvad Stort er der ved dét? vi er
jo Allesammen brave Mennesker; og Verden er da
ikke sømmet til med Brædder, saa man ikke skulde
kunne finde en Anden!
— Jeg siger Dem, kjære Tante, det gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
