Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•264
— Jeg . . . jeg vil . . . Lisa skjulte Ansigtet
ved Marfa Timofejevnas Bryst ... — Jeg vil i
Kloster! aandede hun.
Den Gamle fo’r op fra Sengen. -
— Slaa K ors for Dig, min egen, søde Lisotschka,
kom dog til Dig selv! Hvad er det . . . Gud i
Himlen staa mig bi! . . . hvad er det dog for en
Idé, Du der har faaet?! stammede hun endelig —
Læg Dig, min egen Kylling, se at faa sovet en
Smule! det kommer Altsammen af den megen
Søvnløshed, Bedste.
Lisa løftede Hovedet, hendes Kinder glødede.
— Nej, kjære Tante, saadan maa De ikke talel
svarede hun. — Min Beslutning staar fast; jeg har
bedt, jeg har tigget Gud om Raad. Alt er forbi;
jeg kan ikke blive ved at leve her sammen med
dem. Den Lære, jeg har faaet, har ikke været
frugtesløs; det er desuden heller ikke første Gang,
jeg har tænkt paa det. Blive lykkelig — har jeg
ingen Udsigt til; ja selv dengang et Slags Haab
om Lykke smilte til mig, gjorde det mig beklemt
om Hjertet. Jeg véd Alt, jeg kjender min egen og
de Andres Synd, jeg véd, hvordan Fader har
samlet sig sin Formue; jeg er inde i det Altsammen.
Og det maa sones, der maa bødes for det! Det
gjør mig ondt for Dem, og for Mama, og for
Le-notschka; men det er der ikke Noget at gjøre ved!
Jeg føler, at her kan jeg ikke blive; jeg har allerede
taget Afsked med Alt her i Huset og sagt Levvel
til det; der er Noget, som kalder mig herfra; jeg
er saa tung om Hjertet, jeg vilde ønske, jeg kunde
skjule mig for evig. Hold mig ikke tilbage, søg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
