Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•273
hinanden. Der lagde sig ligesom en let Taage af
Vemod over de unge Ansigter.
— Men Matroska lever endnu! sagde
Lenot-schka pludselig.
— Ja, og Gedeonovsky lever ogsaa! tilføjede
Broderen.
Alle brast i Latter, da dét Navn blev nævnt.
— Og han lyver ligesaa galt som før!
vedblev Marja Dmitrievnas Søn. — Og hvad siger De
til dét, — denne overgivne Spilopmager her (han
pegede paa Pensionatsfrøkenen, hans Kones Søster)
kom igaar Peber i hans Snustobaksdaase I
— Aa ja, saadan som han nøs af det!
udbrød Lenotschka, — og der lød igjen en hjertelig
Latter.
— Vi har fornylig hørt fra Lisa, sagde den
unge Kalitin, . . og igjen tav Alle. — Hun føler
sig tilfreds, og det gaar fremad med hendes
Helbred.
— Opholder hun sig endnu i det samme Kloster?
spurgte Lavretzky med en vis Anstrengelse.
— Ja hun gjør.
— Skriver hun tidt til Dem?
— Nej aldrig; vi hører kun fra hende gjennem
Andre. — Der kom pludselig en dyb Stilhed;
»en Engel gaar gjennem Stuen!« tænkte de
Allesammen.
— Har De ikke Lyst til at gaa lidt ned i
Haven? spurgte Kalitin Lavretzky: — den er
ganske kjøn for Tiden, skjøndt vi rigtignok har
forsømt den en Del.
Lavretzky gik derned, — og det Første, han fik
En adelig Rede. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
