Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Epilog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•272
begge Stuerne, men Møblementet var det samm
som i gamle Dage. Lavretzky kunde kjende Kir
-veret igjen-, henne ved Vinduet stod endog dt
selvsamme Brodérramme i den selvsamme Stilling
— og maaske ovenikjøbet med det selvsamn •
ufuldendte Broderi paa som for otte Aar siden.
Man nødte ham til at sætte sig i en magelig
Lænestol; de Andre satte sig stilfærdigt i en Kreds
rundt om ham. Der var ingen Ende paa
Spørgsmaal, Udbrud og Fortællinger.
— Det er længe siden, vi har set Dem,
bemærkede Lenotschka naivt: — og vi har heller ikke
set noget til Varvara Pavlovna.
— Nej det tror jegl faldt Broderen hende
hurtigt i Talen. — Jeg bragte jo Dig til St.
Petersborg, og Fedor Ivanitsch har levet hele Tiden ude
paa Landet.
— Ja, siden dengang er Mama ogsaa død 1
— Og MarfaTimofejevna! tilføjede Schurotschka.
— Og Nastaszja Karpovna! sagde Lenotschka:
— og Monsieur Lemm . . !
— Hvad for Noget? er Lemm ogsaa død?
spurgte Lavretzky.
— Ja, svarede den unge Kalitin: — han tog
hérfra til Odessa; der var nok Nogen, som havde
overtalt ham til at komme derned; og dér døde
han saa.
— De véd vel ikke, . . . har man reddet
nogle af hans Kompositioner?
— Jeg véd ikke; men jeg tror neppe. . . .
Alle tav, og man ligesom stjal sig til at se paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
