Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
venstre Bukseben. Og han hørte Vandet spytte
inde i Skoene for hvert Skridt, han tog.
Han løb stærkere til. Men den vaade Jord
klinede sig til hans Skosaaler, og han jog
undertiden Fødderne ned i Vandpytterne, saa Snavset
sprøjtede op omkring ham. Engang faldt han, saa
lang han var, og da var han lige ved at skrige.
Det blev mørkere og mørkere, og Regnen
sivede ned ad Bakkeskraaningen med en underlig
hvislende Lyd. Omsider naaede han dog ud paa
Kristjan Petersens Vej, der førte lige ned forbi
Rasmus Bangs Hus. Han kendte Vejen paa de to
høje Popler henne ved Stenkisten. — — Og dér
kom han forbi Tørveskuret! Og dér var Engstykket!
Og dér laa Huset!
Men nu var han ogsaa saa gennemblødt, at
Bukserne klæbede sig fast til Benene paa ham,
hvergang han tog et Skridt. Og Regnen sivede
og boblede og hvislede paa Jorden under ham, og
raslede ned mellem Bladene oppe i Trætoppene.
Og han havde tilsidst ingen anden Tanke i Hovedet
end at komme i Hus.
Han løb op gennem Haven lige op til Døren
og slog løs paa den.
— Hva’? hva’? hvem er det? hørte han
Rasmus raabe indenfor Vinduerne.
Men Georg svarede ikke, han hamrede bare
Wie<l: Barnlige Sjæle. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
