Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løs igen, for nu var han naat til det Punkt, at
han følte en mystisk Frygt for Regnen. Han
syntes, at den rislede og hvislede omkring ham
for at gøre ham Fortræd. Han trippede, saa angst
var han.
Endelig lød der Trin i den stenlagte Forstue.
— Hvem er det? spurgte Stines Stemme.
— Det er mig! sagde Drengen, og Tænderne
dansede i Munden paa ham.
— Ih du fre’sens! udbrød Stine forfærdet —
det er ri’ti’ ordentli’ Georg, Rasmus!
— Jamen saa luk ham dov op! sagde Rasmus
inde fra Stuen.
Krogen blev lettet af, og Døren blev aabnet.
Og Georg saa’ Stine Lavkage staa der i Særk og
Klokke og med Tøfler paa de nøgne Fødder.
— Men Gu’ dov, Georg! sagde hun.
— Maa jeg ikke–være hos — — Jer
–i Nat? bad Drengen, hans Stemme knækkede,
som om han var ved at briste i Graad.
— Kom dov indenfor! sagde Stine og
halede ham ind i Forstuen med en lang, mager
Stilk af en Arm. — Fø—i, hvor Du er vaa’!
sagde hun.
— Har Du ’nne et Lys, Stine? spurgte
Rasmus. Og Georg kunde høre, at han laa henne
i Sengen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
