Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
i en Kurv. Ternens Øjne hænger i hypnotisk
Beundring ved Herskerinden, og de tos forskellige
Fodsæt giver øget Indtryk af hastende Bevægelse.
Judit bærer Sværdet i sin højre og lader Odden
lege med den venstres Fingre; hun skrider med
lette Fjed, i gyngende Takt henad Vejen, og
hendes unge, bløde Ansigt har et yderst fortænkt
Præg. Faren er bag, Triumfen foran, og der er
paa engang al Sørgmodigheden ved det fuldbragte
og al Frydeligheden ved det forventede i det
alvorlige og drømmende Blik. Men i Kroppen, i det
unge Blod, er der allene glad Spænding, og det er
maaske denne fint udførte Kontrast, som giver
Skikkelsen den bedaarende Livagtighed.
Jeg siger maaskee, for det er Kendemærket
paa den store Kunst at den altid lader en i en
Slags Uvished. Man læser ikke lettere dens Mening
end Livets egen, thi Kunsten er ikke det forenklede,
men det forhøjede Liv .. ...
Den samme Sansesuggestion af Bevægelse
virker det store Billede i Galleria Antica e
Moderna: «De tre Ærkeengler og den lille Tobia».
Der er Tvil om dette Billedes Ægthed, men Tvilene
er ligegyldige, thi har nogen anden malet det, saa
har Renaissancen ejet to Botticellier. Her er det
ogsaa den forskellige Gangart, som er Principet i
Bevægelsens Livagtighed. Den væbnede Engel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
