Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
tilvenstre skrider frem med højtideligt afmaalte
Trin. Englen tilhøire har netop Judits gyngende
Gang, mens Tobiole selv gør lange, higende Skridt,
og den Engel, der leder ham ved Haanden,
synes at svæve. Alt hvad den menneskelige Gang
har af Ynde, af Frihed, af Sjæl er her aabenbaret.
Det samme gælder det store allegoriske Billede,
der forestiller Primavera, og som er en eneste
vidunderlig Symfoni af rytmiske Bevægelser.
Vi gaar tilbage til Ufficierne. I den
florentinske Sal hænger der overfor hinanden, paa
modsatte Vægge, to Billeder, som begge forestiller
Bebudelsen. Det ene har man opført i Katalogen
som en Leonardo, det andet er af Botticelli. Engelen
fremstiller sig paa begge Billeder knælende foran
Maria, men den angivne Leonardo kan man
betragte, saalænge man vil; man opdager ikke,
hvorfor Engelen knæler, eller om det er nogen anden
Sindsbevægelse end Overraskelse, der bringer Maria
til at fare sammen. Hvis den knælende Skikkelse
ikke havde Vinger, kunde det være en Bejler, og
hvis ikke Billedet bar Paaskriften L’Annunziazione,
kunde Maria være en dejlig, ung Pige, som netop
rives ud af søde Drømme. Billedet er derfor ikke
mindre skønt; det er henrivende; men det udtrykker
ikke sin Ide.
Botticellis Maria er ikke overrasket. Hun har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
