Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i kirken - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
venner skal høre til det som han synes er bedst, han
kan beklage det, hvis de forlater det. Men for pro
testanten findes der i hele verden ikke noget sam
fund som er andet end menneskelig — d. v. s. en
religiøs klub eller skole som det kan ha sine for
dele eller ulemper at tilhøre. Saa han ser paa
katholiken som ikke vil sitte tilbords med en fra
falden, eller konvertiten som ved sin konversion
forstyrrer freden i sin familie, som paa et umen
neskelig uhyre som vurderer sine egne meninger
høiere end blodets eller næstekjærlighetens hel
ligste baand. Og ut fra sit eget synspunkt, paa
sine egne premisser, har protestanten übetinget
ret.
Men katholiken ser i Kirken baade et menne
skelig samfund (ofte frygtelig menneskelig) og
ogsaa et legeme hvori Gud bor, en organisme
opbygget av talløse menneskeceller, men bebodd
av en guddommelig personlighet; en katholik tror
at dette samfund har virkelig kraft til at frelse
menneskeslegten og at det virkelig er den gud
dommelige lærer — noget mere end en skole inden
tænkningen, noget mere end den bedste religiøse
forening i verden, noget mere end Guds utsending,
noget mere end Kristi brud. For katholiken som
tror at Kirken er ikke en av ti tusen, men En,
den eneste, enestaaende og endegyldige, saan at
der ikke mere kan være sammenligning mellem
den og andre religionssamfund end mellem skap
ningen og Skaperen — ja for ham er pladsen
inden dette samfund, som celle i denne or
ganisme, den eneste ting som det er umulig at
foretrække noget andet fremfor, og tapet av dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
