Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i kirken - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
og kontur end noget andet lignende samfund, det
er formet i visse linjer, bærer paa sine sider
merkerne efter vældige elementære kræfter; det er
bygget op paa en viss maate, utviser visse karak
teristiske drag; hvad det er, er det i det store
og hele tat som folge av rent menneskelige og
sociale forhold. Det er dette syn som histori-
kerne har.
For en anden er det et samfund som fremviser
visse resultater, dets jordbund er istand til at bære
en bestemt art av avgrøde og ikke andre; det har
en indflytelse paa det omliggende land, det er
istand til utvikling eller tilbakegang. Slik dom
iner sociologen.
Og for en tredje tar det sig helt anderledes ut.
Det uttrykker en bestemt fremherskende ide, det
har en skjønnet som helt ut er egen for det; ja
endda mere — det vækker stemninger :hos den
som ser det, det eier virkelig visdom, det
aapenbarer kjendsgjerninger og sammenhæng som
blir til inspirationer i hans liv. Slik taler den
som studerer religiøsitetens væsen.
Og slik kan synspunkterne forfleres i det
uendelige.
Nu har den tid som vi lever i en tendens til
at dømme bare ett synspunkt værdig til at komme
i betragtning, til at reducere alle katholicismens
fænomener og i virkeligheten alle fænomener ved
alle religioner til et eneste sæt formler; og alle
fænomener som ikke kan reduceres paa denne
maate forutsætter man simpelthen er uvæsentlige.
Dette er sikkert like sneversynt og ensidig som
at anerkjende bare geologen eller bonden eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
