Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Brorskabets religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en gudstjeneste. Laborare est orare. „Arbeide er (den
bedste) bøn.“
Det er altsaa ikke ganske rigtig, naar det ovenfor er
sagt, at den kristne kirke under sin verdsliggjørelse
utskilte alle de elementer, som vilde leve efter
bjergprækenens evangelium, som fattige og som brødre, og indkapslet
dem i munke-celler, likesom tæringsbaciller kan indkapsles
i hermetiske rum i de menneskelige lunger. Bærerne av
brorskabets freds-religion blev ganske vist til en viss grad
avsondret i munkesamfund. Men ut fra disse begyndte
de snart at erobre og beherske de nye samfund. De
hadde den rette herre-morals adelsmerke: de vilde være
alles tjenere, ha omsorg for alles vel.
Er det ikke merkelig, og dog let forstaaelig: de
germanske og de slaviske erobrere av Romerriket bøiet sig
ikke for nogen andre end for dem, der kom som alles
tjenere. Munker og klerker blev de vilde krigerstammers
aandelige beherskere. Det klinger som et eventyr. I den
store uveirstid, da den antike kultur var nær ved at gaa
under, og da man ventet at hele verden skulde gaa under,
utgik der to erobrertog i motsat retning: fra Norden utgik
barbarernes krigertog, som søkte vinding og bytte. Men
fra syden og østen utgik munke-missionærernes tog, som
ikke kom for at røve, men for at gi gaver, ikke for at
undertvinge, men for at tjene. Disse to tog krydset
hinanden, atter og atter, og av blandingen fremgik en ny
kultur, hvori de, som hadde den rette hersker-aand, blev
de i sandhet førende.
Den store idealistiske bevægelse, som i Grækenland
især begyndte med Sokrates og Platon, og som
Kristkirken fik i arv og i nogen grad utviklet videre, blev den
frelsende leder, baade av oldtidskulturens store tilbaketog,
hvor man vandt mange skjønne seire (som den senere
romerret paa stoisk grundlag, med Cicero som formidler),
og av den nye fremrykning, som begyndte med Karl den
store og især med korstogene, og som i vore dage er
naadd frem mot sin avslutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
