Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Brorskabets religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I hvilken grad den antike idealisme var yderliggaaende
revolutionær, ser vi allerede av de græske kynikere, eller
av Platons stat.
Brorskabstanken maatte dengang optræde som en
likefrem diametral motsætning til den naturlige menneskelige
trang til at faa del i alle jordens goder.
Ogsaa nutiden trænger en stor idealistisk bevægelse,
en fornyet brorskabets religion til sin redning. Men hvad
der gir haab om, at tidens fylde nu er inde, langt mere
end dengang, og at nutidskulturen muligens (omend ikke
uten overordentlig stor vanskelighet) vil kunne undgaa en
kolossal tilbakegang, er dette, at idealismen denne gang
ikke behøver at være saa yderliggaaende revolutionær,
ikke saa spiritualistisk overspændt, ikke saa negativ
overfor menneskenaturens medfødte evner og drifter.
Det er ikke, ifølge nutidens videnskab, utopisk at tænke
sig, at jordens gode ting, ogsaa de materielle, vil kunne
strække til for alle, naar vi blot kan opgi al kraft- og
værdi-spildende kamp og ordne os til virkelig samarbeide.
Hertil kræves et mægtig forbund mellem nutidens
videnskab og nutidens høieste religiøsitet.
Atter, som ved kristendommens stiftelse, maa religionen
forene sig med tidens dristigste tænkning og omsætte den
til ildhu og viljekraft.
Den kristelige verdensmission, som bærer brorskabets
glade budskab, har alene valget mellem ett av to: enten
maa den forsøke at vende tilbake til den oprindelige
kristendom og stifte et nyt samfund av fattige, som
frabeder sig — og frygter for — materielle livsgoder. Alle de,
som virkelig vil fornye den oprindelige kristendom,
maa, som de gamle munker, avlægge løfte om fattigdom
og rope ve over de rike.
Den anden vei er den at forsøke at stifte et videre
og videre broderlig samfund av mennesker, som arbeider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
