Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Tidens fylde - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
indeholde blivende og for alle tider funktions-dygtige
værdier.
Det var ut fra en nu forældet metafysik, at enkelte av
Hegels discipler (og blandt dem vor egen Henrik Ibsen) mente,
at alle organer ifølge utviklingslæren maa fuldstændig for-
andres; følgelig ogsaa alle sandheter, videnskabelige, etiske,
religiøse; blir de ,tyveaarige*, er det alierede store ting,
som Ibsen halvt spøkefuldt bemerker. Men livs-utvik-
lingen er i virkeligheten ikke en altid og overalt skiftende
,strøm*, som Heraklit mente, men snarere som et byg-
verk, hvorpaa der under gunstige vilkaar kan bygges
videre fra slegt til slegt, uten fuldstændig nedrivning av
det gamle, og hvor monumentale bygnings-led kan be-
vares. Saaledes i de høiere dyrs utvikling: hvirvelsøilen
og adskillige av de mest vitale organer.
Noget lignende gjælder kultur-organerne, baade de
videnskabelige og de religiøse. I kristendommen er der
ved siden av mangfoldige tidsbundne træk, som maa ut-
skilles eller avpasses paany, ogsaa kultur-elementer, som
i det væsentlige er avpasset for alle tider. Den gjensidige
hjælps gyldne princip (,gjør mot andre, hvad du vil, at
andre skal gjøre mot dig*), likesom det lyse og fremad-
vendte i kristentroen, troen paa verdens fremtid og vor
egen andel i denne, — begge disse store hovedtræk hører
sandsynligvis til et sundt kulturlivs vitale organer, som
ikke vil falde for nogen aldersgrænse”.
Jeg mener endog, at den nye livsvidenskab vil vise
sig at gi disse træk en ny og uventet bekræftelse. Og
samtidig vil likheten mellem disse kultur-elementer i kri-
stendommen og tilsvarende træk i platonismen, den hellen-
ske blomstringstids høieste filosofi, paany springe i øinene.
Der vil vel aldrig komme den tid, da man uten sinds-
bevægelse kan læse det sted, hvor Platon for første gang,
næsten overrasket over sin egen dristighet, fremstiller den
altomfattende menneskekjærlighets ideal, som om det var
I Jfr. min bok om Leo Tolstoi, anden utgave, s. 117—118.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
