Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
livsformers opstaaen av mindre sammensatte ved natur-
lige aarsakers gradvise virksomhet) er et urokkelig
faktum.
Altsaa den store romantiske tidsalders dristigste, mest
eventyrlige naturfilosofiske drøm, en tanke, som selv av
en saa djerv tænker som Kant blev betegnet som et vaag-
somt tankeeventyr, ein gewagtes Abenteuer der Vernunft,
og som gjennem to menneskealdre eller mere av mange
fremragende naturforskere (som Cuvier, Richard Owen,
Agassiz) blev opfattet som overspændt, usolid og ubevis-
lig ,naturfilosofi*, denne tanke om livsformernes opstig-
ning og selvutvikling gjennem millioner av aar er av
Charles Darwin og hans elever kjæmpet frem til seier.
En større, mere følgerik begivenhet har hele videnska-
bens historie neppe at opvise.
Det gjælder altsaa ikke om at ,avsætte Darwin*, eller
at gjøre hans betydning ringe. Bortset fra en lang række
av lysende opdagelser paa de forskjelligste omraader har
han allerede i sit første hovedverk, foruten at gjøre selve
utviklingslæren overvældende sandsynlig, ogsaa gjennem
teorien om det naturlige utvalg i kampen for tilværelsen
leveret et værdifuldt bidrag til forklaring av utviklin-
gens aarsaker. Ti selv om det naturlige utvalg ikke har
været en hovedfaktor i livsformernes fremgang (hvad
ialfald mangfoldige naturforskere nu betviler), kan vel in-
gen negte, at denne faktor har været medvirkende. Kan-
ske kunde man begrænse dens betydning derhen, at det
naturlige utvalg (the survival of the fittest) har kunnet
paaskynde livsformernes fremgang, hvor en saadan
foregik av andre aarsaker (energibesparing ved arbeids-
* Professor O. Abel i Wien, en av autoriteterne inden sin
videnskab, skriver i sit nye verk ,Grundziige der Palaeobiologie*
(Stuttgart, 1912), s. 2, at den første grundsætning, som har været le-
dende for hans fremstilling, er ,die Auffassung der Deszendenzlehre
(ich sage ausdriicklich Lehre und nicht Theorie) als einer uner-
schiitterlichen Tatsache, die heute keiner weiteren Beweise, Begriind-
ungen und Stiittzen mehr bedarf*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
