Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Det er altsaa klart, at Darwin i ,Menneskets avstam-
ning* stod uhyre fjernt fra Nietzsches senere moral. Han
tænkte sig, at altruismen begynder som forældre-følelse,
dernæst utvider sig til almenaand og gjensidig velvilje in-
den stamme og stat og hos de mest civiliserte mennesker
utvider sig til almindelig menneskekjærlighet, ja endog til
ømhet overfor dyrene.
Her var Darwin øiensynlig inde paa det rette spor.
Men, optat som han var av troen paa det naturlige utvalg
i kampen for tilværelsen, laa det ikke nær for ham at
utarbeide tanken om samhjælpens rolle i livskampen til
en fuldstændig klar teori. I det samme verk, hvori han
bekjender sig til den altomfattende næstekjærlighets prin-
cip, taler han ogsaa om, at ,fra de ældste tider har lyk-
kelig utrustede stammer avløst andre stammer*. Og ,den
dag idag fortrænger og avløser overalt [Europas] kultur-
folk de barbariske folk*.* Han drager ikke den nærlig-
gende konsekvens av sin lære om sympatiens og sam-
fundsdriftens gradvise utvidelse, at en dannelse av vi-
dere og videre samfund maa ansees for at være en
av hovedlovene for menneskelig fremgang.”
Krigs-filosofiens anden forsvars-linje er saaledes ikke
vanskelig at gjennembryte. Darwin selv hadde i virkelig-
heten (uten at reflektere over det) i sit andet hovedverk
aapnet en bresche for freds-filosofien. Naar det indrøm-
mes (som det gjøres av Darwin), at ialfald paa et høiere
livstrin er forbund og trofast samhold i livskampen ikke
alene gavnlig, men uundværlig; naar det fremdeles ind-
rømmes, at de dyriske og menneskelige forbund har ut-
viklet sig gradvis fra familier og horder til stammer og
stater, da er der ingen grund til at tro, at de nuværende
stammer repræsenterer det sidste og endelige trin i for-
bunds-dannelse. Hvad de fleste fredsvenner kræver, er
alene en fortsættelse av statsdannelsens store
* The Descent of Man, s. 197.
* Smign. min Tolstoi-bok, 2. utgave, s. 164—7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
