Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Darwin og utviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Alle disse virkninger av utviklingslæren eller det histo-
riske syn paa verden kom tilsyne, før Charles Darwin
offentliggjorde sin teori. Paa den poetiske som paa den
religiøse kultur hadde evolutionslæren, i sin mere roman-
tiske form, øvet sin allermest merkbare indflydelse forut
for 1859. Men da den biologiske utviklingslære tør Dar-
wins tid møtte en voldsom motstand ikke mindst inden
selve naturforskernes leir, kunde denne læres anvendelse
paa den religiøse verdensanskuelse avvises eller avfær-
diges som ,romantisk* fantasteri. Som saadan blev jo
gjerne Henrik Wergelands religiøsitet opfattet. Saalænge
zoologer og botanikere av fag stillet sig avgjort skeptisk
overfor avstamningslæren, som Charles Darwin selv i sin
ungdom overfor sin bedstefar, Erasmus Darwins evolu-
tionisme (i ,Zoonomia*, 1794), — kunde utviklingslæren
forholdsvis let avvises baade fra teologiens og filosofiens
enemerker, som en videnskabelig ubegrundet hypotese.
Man kunde skyte foran sig de største naturvidenskabelige
navne og bruke dem som vaktposter mot utviklingshypo-
tesen. Den fremragende franske naturforsker Lamarcks
forsøk paa en videnskabelig aarsaksforklaring av arternes
oprindelse, et genialt forsøk, som muligens blev fremlok-
ket ved Erasmus Darwins grundlæggende skisse, — dette
Lamarcks ufærdige forsøk blev likefrem haanet av hans
store franske kollega og samtidige, Cuvier. Denne sidste
trodde vistnok paa en række store geologiske perioder og
en række. av skapelser, adskilt ved uhyre tidsrum, men
ikke paa nogen sammenhængende, ubrutt skapelsesproces”.
! Den engelske forfatter Samuel Butler har søkt at vise (i
Evolution, Old and New, London 1879), at Lamarck ikke var helt
ukjendt med Erasmus Darwins teori, da han (Lamarck) i 1801 forlot
den opfatning, at arterne er uforanderlige, og antok utviklingslæren.
Aaret i forveien, i 1800, var nemlig Erasmus Darwins naturhistoriske
digt, ,The Love of the Plants*, utkommet i fransk oversættelse. Det
absolut sikre er alene dette, at Erasmus Darwin (bedstefar til to geniale
forskere, Charles Darwin og Francis Galton, og selv et geni) er den,
som først har fremsat den forklaring av arternes utvikling, som almin-
delig kaldes lamarckisme. Nemlig i ,,Zoonomia*, 1794.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
