Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Darwin og utviklingslæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Og selv da Darwin og Wallace samtidig fremsatte
sin teori (i det Linné’ske selskap i 1858) og navnlig Dar-
win i det følgende aar støttet teorien ved en overvældende
samling av iagttagelser og forsøk, selv da kunde de men-
nesker, som var bange for utviklingslærens konsekvenser,
søke ly og dækning bak to av tidens største biologer,
Agassiz og Richard Owen.
Intet er mere oplysende i saa henseende end den op-
sigtsvækkende aandelige tvekamp mellem professor H ux-
ley, Darwins ven og kampfælle, og biskop Wilberforce
i Oxford. The Museum Library i denne by var fyldt til
trængsel den 30te juni 1860, og daanende kvinder maatte
bæres ut, da biolog og biskop møttes til ordkamp. Bisko-
pen talte varmt og veltalende og endte humoristisk med
at spørge Huxley, om han var beslegtet med en apekat
paa sin bedstefars eller paa sin bedstemors side. Den
trygge selvtillid, hvormed biskopen av Oxford gjennem
denne spøk appellerte til studenternes lattermildhet, hadde
sin grund deri, at biskopen visste, han hadde selve pro-
fessor Owen i ryggen, en endnu større autoritet end
den forholdsvis unge professor Huxley. Richard Owen
hævdet bl. a., at den saakaldte hippocampus minor i
menneskets hjerne ikke fandtes i apernes. Professor
Huxley gjendrev først Owens paastand og hævdet, at
denne autoritet her hadde tat feil, og vandt forsamlingen
over paa sin side ved det følgende svar paa biskopens
personlige utfald: ,Jeg har sagt og jeg gjentar, at men-
nesket behøver ikke at skamme sig over at ha en ape til
bedstefar. Hvis der var en stamfar, jeg vilde skamme
mig ved at tænke tilbake paa, da maatte det være en
mand, — en mand av livlig intelligens, som ikke nøier
sig med heldig fremgang paa sin egen virksomhets om-
raade, men styrter sig ind i diskussionen om videnskabe-
lige problemer, som han ikke har noget virkelig kjend-
skab til, alene for at forplumre dem med saken uved-
kommende retorik og avlede tilhørernes opmerksomhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
