Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
kast (fra 1842 og 1844), likesom av flere steder, som
findes allerede i den første utgave av Darwins store verk.
Han taler jo i ,Arternes oprindelse* gjentagne ganger
om ,Skaperen* og Gud. Og han paaberoper sig et
brev fra en berømt geistlig forfatter, som ,litt efter
litt har lært at indse, at det er en likesaa ophøiet
forestilling om guddommen at tro, at han skapte nogen
faa oprindelige former, som hadde evnen til selvutvikling
i retning av nye, fornødne former, som at tro, at han
behøvde en ny skaperakt for at utfylde tomrum (eller
mangler), foraarsaket ved hans loves virksomhet*.*
Det er utvilsomt, at Darwin, dengang da hans store
teori blev utformet, stod i nogen grad paa det samme
religiøse standpunkt som Kant i sit geniale ungdomsverk
fra 1755 (,, Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des
Himmels*). Ogsaa Darwin trodde dengang paa en per-
sonlig guddom, som virker og aabenbarer sig gjennem
naturen. Noget av det mest stemningsfyldte og betagende
i Kants geniale ungdomsverk er de steder, hvor han for-
herliger naturens uendelige frugtbarhet og forsøk med alle
tilværelsens muligheter. Kant fremhæver med ungdomme-
lig begeistring, at der ikke blot er vidunderlige fuldkom-
menheter, men ogsaa mangfoldige mangler i det guddomme-
lige skaperverk, mangler ved de levende væsener som ved
planternes baner. Kant ser denne skaperkraftens trang
til at prøve og at uttømme alle muligheter, det fuldkomne
og det ufuldkomne, i sammenhæng med guddommens
uendelighet. Den lar sig ikke begrænse, selv ikke av
det ufuldkomne. Jeg tror vi kommer Kants tankegang
nærmest ved at sige, at han opfattet verden, med dens
uendelige vrimmel av solsystemer og bebodde verdener,
som aabenbaringen av en usigelig ung guddomskraft, som
prøver alle muligheter med geniets grænseløse ødselhet
og næsten som en overgiven ung kunstner leker med
alle tænkelige og utænkelige former.”
* Popular Edition (1902), s. 658. Første utgave, s. 481.
? Jfr. Kant, Gesammelte Schriften, I, s. 347.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
