Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
jord er dette, at de enkelte væseners selvopholdelsesdrift
blir mere og mere omfattende. Enkelte mennesker kan
i somme stunder omslynge alle mennesker og alt levende,
ja hele verdensaltet, med sin livsvilje og selvopholdelses-
trang. Egoismen utvides, og en større og større del av
den omgivende verden blir for hvert enkelt menneske en
del av hans ,større selv" (larger self), et uttryk, som
vel først er benyttet paa tryk av Darwins geniale fætter,
Francis Galton.* Det mest anskuelige træk i naturens
husholdning, som vidner om denne egoismens gradvise
utvidelse til altruisme, er fosterlivets og endnu mere den
hjælpeløse barnealders forlængelse hos de høieste levende
væsener paa vor jord. Der kræves mere og mere evne
til selvutvidelse av de voksne individer, som skal forme
og fostre de nye slegtled. Utvidet omsorg for de hjælpe-
løse smaa blir en mere og mere vigtig side ved livs-
dygtighet. Denne voksende omsorg begunstiges av det
naturlige utvalg. I tusener eller millioner av aar er den
blit begunstiget. Hvis man vil sammenfatte summen av
den omgivende verdens kræfter til en helhet og kalde denne
helhet for ,naturen*, er det altsaa ifølge utviklingslæren
aldeles uvidenskabelig at sige, at naturen har vist sig absolut
likegyldig eller absolut moral-løs.
Dette punkt er paa en viss maate et hovedpunkt og
derfor særlig skikket til at vise, hvor langt den ,realis-
tiske" eller ,positivistiske* reaktion skjøt over maalet i
sin kritik av den ,romantiske* tids optimisme.
Det er nødvendig at fastholde, at Malthus’s over-
drevent mørke syn paa de levende væseners frugtbarhet
alene er en enkelt side ved den realistiske tids sortsyn.*
Darwin var vokset op i skyggen av denne overskyede
* Inquiries into Human Faculty (1883; senere billig utgave i
Everyman’s Library, s. 195).
? Om pessimismens overdrivelser, ikke alene i Schopenhauers
Tyskland, men ogsaa i Frankrike kan sammenlignes J. E. C. Bod-
leys store bok ,France* (London 1899, s. 20 ff., 197 fl.) og min bok
om ,,Kunsten og moralen*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
