Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
den ikke-menneskelige natur litt efter litt blev formørket.
Naturen, som før hadde været uskyldig og ren, et hjem
for paradisisk fred og harmoni, som i Wergelands ,Har-
danger*, blev snarere til det motsatte: en valplads for
den evige krig. Naturen blev kold og ufølsom, likegyldig
eller ,indifferent*, uten hjerte for menneskelig lidelse,
fuldstændig umoralsk eller ,ikke-moralsk*.”
Dette merkelige omslag i mnaturopfatningen, som i
nogen grad forberedte darwinismen, hører til det ved
første øiekast besynderligste, som menneskene har op-
levet i den nyeste tid.
Men tingen blir lettere at forstaa, naar vi betragter
dette omslag som et led i den ,positivistiske* tids store
og delvis nødvendige reaktion mot den ,romantiske* tids
overdrivelser. En reaktion eller motbevægelse var beret-
tiget; men ulykken var, at den gik altfor langt, som det
saa ofte gaar med en reaktion. Hadde man før gjort
naturen altfor idyllisk, saa blev den nu altfor udelukkende
brutal. Var den før altfor menneske-lignende, blev den
nu altfor umenneskelig. Man trodde, at det nye syn paa
naturens ufølsomhet og likegyldighet var det strenge
naturvidenskabelige syn, — fordi man glemte, at ,naturen*
ikke er et væsen (entitet), men et kollektivt begrep eller
en sammenfatning av mangfoldige væsener. At sige, at
naturen er ,likegyldig*, er en likesaa grov anthropomor-
fisme (eller mytologisk fiktion) som at sige, at naturen er
uskyldig og ren. De virkelige levende enkeltvæsener i
naturen er ikke absolut likegyldige. Dyrene (og endog plan-
terne) sørger til en viss tid for sine smaa Og hvis vi stiger
opover i dyrenes utviklingsrække, t. eks. fra fisker til patte-
dyr, eller fra disse til de høieste kulturmennesker, finder
vi en voksende omsorg for de smaa, en voksende evne
til selvutvidelse. Ja, man maa vel endog sige, at det aller-
klareste tegn paa livsformernes fremskridt paa denne
1 Jeg har søkt at bidrage til belysning av dette store omslag i natur-
følelsen i to avhandlinger i min bok ,Studier og portræter* (1901)
amt i det første bind av min bok om Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
