Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
viser sig at være, ikke en uavvendelig skjæbne, men en
nemesis, som følger med social og politisk undertrykkelse
og uret. Alene en mere broderlig samfundsorden, i over-
ensstemmelse med vore høieste religiøse idealer, vil kunne
stanse det bakvendte utvalg og redde menneskeheten fra
et kolossalt tilbakeskridt.
De tilsyneladende saa overspændte frihets- og brorskabs-
drømme fra de store følelsers tidsalder er i de hundrede
aar, siden Malthus fremsatte sin teori, blit underbygget
av selve den biologiske videnskab med et mægtig og,
som det synes, urokkelig grundlag. Selve den fra først
av saa hyggelige lære om kampen for tilværelsen og dei
naturlige utvalg vil paa denne maate bli en hovedhjørne-
sten til en mere broderlig samfundsordning; og det ikke
alene indenfor de hvite folks samfund, men ogsaa i for-
bindelsen mellem alle jordens folk.
Som Darwin saa fremskridts-loven springe frem av
Malthus’s brutale befolknings-lov, saaledes begynder vi
nu atter at skimte en anden lys-tankes frembrud fra den
samme lov, naar den sees i videre belysning. Under
straf av en frygtelig nemesis og under en forfærdelig
løpende mulkt befaler befolkningens lov os at indordne
menneskene i et mere og mere broderlig samfund. En
, mutualistisk* samfundsorden, bygget paa gjensidighetens
princip, blir en betingelse for fortsat fremgang.
Fremskridts- og brorskabstanken, to av de lyseste
stjerner, som har ledet menneskenes tog, viser sig at
være naturnødvendig forbundet.
Men hvorledes kan en broderlig samfundsorden rime
sammen med læren om ,kampen for tilværelsen*?
Vi har set, at Darwin selv, i ,Menneskets avstamning*,
optog den tanke fra Wallace og Bagehot, at de sociale
dyder hos mennesket (likesom hos mange dyr) hører til
de vigtigste av de egenskaber, som gir seier i livskampen.
Men de sociale dyder er ikke noget engang for alle
fikst og færdig. De maa utvikles videre, eftersom det
kræves av livs-vilkaarene. Eftersom samfærdsels-midlerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
