Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
utvikles videre, og bytteforbindelsen vokser, kræves der
en utvidelse av vor samfundsdannelse og vor samfunds-
drift. Flere og flere mennesker blir vor ,næste*. Vore
høit utviklede tekniske redskaber tvinger os til voksende
samkvem og samhjælp, under en stadig løpende mulkt
for forsinkelse.
En utvidelse av ,landefreden* og retsfreden til at
omfatte alle jordens folk vil, fra den nye livs-videnskabs
synspunkt, være et tilfælde av harmonisk tilpasning av
det ene kultur-organ efter det andet (harmonious co-adap-
tation). Vor politiske og sociale ordning og vore religiøs-
etiske følelser maa vokse i samme retning og forhold
som vore tekniske redskaber. Ellers opstaar der en
skjævhet i veksten og en skjæbnesvanger svækkelse av
vor livsdygtighet.
Efter mit skjøn er intet træk i videnskabens og reli-
gionens fælles historie merkeligere end dette, at netop de
tekniske kultur-redskabers vidunderlig høie utvikling, den
epokegjørende frugt av den anvendte fysik og kemi,
kræver av os en høiere religiøs-etisk tilpasning. Det er
især dette forhold, som synes at maatte kunne gjøre netop
vor egen tid til en ,tidens fylde.
Erfaring synes mere og mere at bekræfte, at netop
den strenge lov om det naturlige utvalg av de mest livs-
dygtige kræver av kulturmennesket større og større evne
til selvutvidelse, altsaa større og større altruisme og evne
til broderlig samhold.
Men de to store lystanker, fremskridtets og brorskabets
idealer, vinker os ikke længer som luftsyner av et jor-
disk paradis. De kommer snarere, ialfald for tiden, til
os alvorsfulde og strenge, med en bydende mine og
pekende paa den nemesis, som truer os, om vi ikke
følger idealernes lysskjær.
Det gjælder om kulturmenneskene, som det gjælder
planternes verden: de slegter, som vil leve, maa vokse
i høiden og mot den kant, hvorfra lyset kommer. Livets
love kræver en høiere og høiere grad av livskunst.
9 — Collin: Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
