Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
kampmod, naar de kjæmper for sine unger, eller hannen
for sin make.
I menneskenes historie utvider kamp-forbundet (med
dets forbunds-moral) sig fra familie til stamme og stat.
Og mange av de høiest utviklede menneskers trang peker
i retning av et kampforbund, som omfatter alle mennesker
og deres forbundne blandt dyr og planter.
Forskere som Bagehot betoner, at menneskelig kamp-
dygtighet for en stor del beror paa en mere og mere om-
fattende forbunds-evne. Mangel paa samfunds-trang og
samfunds-dannende evne (utenfor familien) er betegnende
for de allerlaveste og mindst livsdygtige mennesker. Det
gjælder baade om race (som ildlænderne, efter Wester-
marck) og om individer (som enkelte forbrydere og ,mo-
ralske idioter* i de civiliserte samfund).
Klarest kommer den misforstaaede darwinisme hos
Nietzsche frem i avhandlingen ,Zur Naturgeschichte der
Moral*. Han gaar her ut fra Schopenhauers forestilling
om ,viljen til liv* (Wille zum Leben) og fortolker den
darwinistisk (eller pseudo-darwinistisk) som ,vilje til magt*.
Driften til at seire i kampen for tilværelsen, det maa jo
være magtvilje; dette er altsaa den positive drivkraft i
tilværelseskampen.
Nietzsche tømmer alle forhaanelsens skaaler over
den kristelige næstekjærlighets moral (,laede-neminem-
moralen*) og i det hele den civiliserte samfunds-moral,
som forbyder at skade, dræpe og forurette andre men-
nesker. Det er for Nietzsche de tamme hjord-menneskers
usle, forkjælende, forvekende moral. Det er ,slave-
moralen*, de svakeres, de underkuedes moral, feighetens
eller frygtens, i motsætning til ,herre-moralen*, hersker-
slegternes moral, som er den hensynsløse, brutale ,vilje
til magt og vilje til at staa alene* (Wille zum Alleinstehen).
Man misforstaar rovdyret og rovmennesket*, men-
nesker som (Cesare Borgia, for eksempel, — siger
Nietzsche —, ,saalænge man søker efter en sykelighet
hos disse de sundeste av alle tropiske udyr og vekster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
