Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Cesare Borgia stod for den syke tyske tænker som en
art tropisk menneske, en urkraftig hersker-natur.
Intet sted i Nietzsches verker viser bedre det ugræske,
det barbariske i den Nietzschianske aandsretning. Man
behøver blot at tænke paa grækernes forherligelse av selv-
beherskelse og maatehold (éyxpåteia, GwEpPpoobvn) Og
sjælelig blyghet (aidws), eller paa den uforglemmelig
skjønne indledning til Platons ,Stat*, hvor Sokrates og
de fribaarne, stolte unge atheniensere av ædel byrd hævder
den høieste etiske idealisme overfor sofisten Thrasymachos
(en opdigtet skikkelse), den ,kamp-frække*, som forfegter
den hensynsløse egoismes moral. Denne sidste, hvis aands-
retning ikke er ubeslegtet med Nietzsches eller med
renæssansens machiavellisme (Cesare Borgia), er av Platon
øiensynlig tænkt som en aandelig plebeier.
Man kan ogsaa tænke paa Aristophanes’s forherligelse
av den fribaarne gammel-attiske ungdoms blyghet og selv-
herredømme i komedien ,Skyerne*. Eller paa græske
ynglingeskikkelser som Neoptolemos (Achillevs’s søn) i
Sophokles’s ,Philoktetes"; Achillevs’s ædelbaarne søn
gjør oprør mot Odyssevs’s machiavellistiske politik, der
gik ut paa ved svik at berøve Philoktet hans bue og pile.
Eller man kan tænke paa Hippolyt eller Orestes og
Pylades hos Euripides, eller kvindeskikkelser som den
selvofrende Iphigenia, eller Sophokles’s Antigone og
Ismene.
Nietzsches haan over samfunds-moralens mennesker
som ,tæmmede hjord-mennesker*, i motsætning til rovdyr-
menneskenes ,vilje til at staa alene* (Wille zum Allein-
stehen) var bygget paa en biologisk og sociologisk op-
fatning, som var forældet, allerede da Nietzsches første
skrifter utkom. Darwin selv hadde, som før nævnt, i
sit andet store hovedverk fremhævet samfunds-dyder,
opofrende samhold og troskab, som væsentlige betingelser
for seier i kampen for tilværelsen. Og Walter Bagehot
hadde betonet, at i det tidligste stadium av ur-menneskenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
