Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
de fornemme, adelige arter er de av Gud selv skapte;
derimot de avledede arter, de av naturen omdannede
avarter (,,éspéces dénaturées*) er mindre ædle, — et slags
plebeiere eller parvenuer i sammenligning med arterne av
Guds naade. Især ser Buffon med en viss ringeagt ned
paa de amerikanske dyrearter, som han — efter datidens
feilagtige geologi — antog var forholdsvis nye, av haarde
klimatiske forhold omformede, avarter av den gamle ver-
dens dyr. OQOgsaa de av mennesket fangne og tæmmede
dyr er for Buffon avarter, som delvis bærer slaveriets
vansirende merker, — saaledes kamelen, med sin pukkel
og sin forhærdede hud paa knær og bryst. Den skjøn-
hetselskende, æstetisk anlagte greve av Buffon foretrak
de konstante, oprindelige arter, — vel neppe saa meget
fordi de hadde den længste ane-række (som adelsfamilier),
men fordi de bar den guddommelige verdenskunstners
præg uforfalsket; de hadde bevaret guds-billedet, det vil
her sige: billedet av den guddommelige skapertanke (den
platoniske idé). Allerede Aristoteles blev sandsynligvis
hindret av den samme platoniske idé-lære fra at ut-
folde avstamningslæren. Vi ser saaledes, at den store
tanke-arv fra grækerne baade har hjulpet og hindret den
nyere tids grundlæggere av utviklingslæren.
Til fuldt gjennembrud kom jo den biologiske utvik-
lingslære først hos Charles Darwins geniale farfar, lægen,
naturfilosofien og digteren Erasmus Darwin, i hans
verk Zoonomia (1794); og derefter, i langt mere utarbei-
det form hos den store franske livsforsker Jean Lamarck,
i Philosophie zoologique (1809). Den lyse tro paa livs-
formernes selv-utvikling og fremgang, for en stor del
gjennem eget arbeide, kom til fuldt gjennembrud netop
samtidig med at europæerne var ifærd med at under-
lægge sig jordkloden. Denne filosofi høvde naturlig
sammen med den europæiske folkefamilies rastløse frem-
adskriden og vekst, paa næsten alle omraader.
Det var derfor ingen blot og bar tilfældighet, at fore-
stillingen om hele verdens-tilværelsen som en fremad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
