Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
skridende historisk proces holdt sit indtog i den ene
videnskab efter den anden, i løpet av én og samme tids-
alder, — i astronomi og geologi, zoologi og botanik og i
den menneskelige kulturhistorie.
Aldrig har videnskaben oprullet saa store syner for
menneskenes blik som fra den tid av, da Immanuel Kant
i sit geniale ungdomsverk, ,Allgemeine Naturgeschichte
und Theorie des Himmels* (1755) skisserte teorien om
sol- og planetsystemernes dannelse av stjernetaake og om
en evig fortsat række av skapelser, en uendelig række-
følge av mere og mere fuldkomne verdener. Der var
noget ungdommelig forvovent, noget prometheisk i denne
ny-renæssansens forsøk paa at utgrunde alle tings ska-
pelse og tilblivelse, — noget i slegt med Goethes ung-
doms-digt om Prometheus eller med Shelleys senere digt
av samme navn; eller med det store Faust-digt og med
digte som Wergelands ,Skabelsen, Mennesket og Messias*
og Victor Hugos store, ufuldendte episke trilogi, Dieu,
La Légende des Siécles og La Fin de Satan, planlagt
som et digt om verdensutviklingen. Man forstaar bedre
utviklingslærens sammenhæng med det øvrige kultur-
fremskridt, naar man erindrer, at ogsaa de forutgaaende
store vokse-tider, som den græske oldtid og renæssansens
tidsalder, hadde arbeidet baade videnskabelig og kunstne-
risk med den samme vældige opgave. I store kosmo-
logiske digte og filosofiske teorier hadde man søkt at
opfatte hele tilværelsen som en historisk proces eller
et epos. Forut for grækerne hadde bærerne av endnu
ældre kulturblomstringer, ægyptere, babyloniere, persere
og hebræer eller Indiens folk forsøkt noget lignende og
beredt veien for alle følgende forsøk.
Man kan derfor sige, at det var paa grundlag av
næsten alle forutgaaende kulturblomstringers arbeide, at
den sidste store kultur-blomstring, som vi kan kalde for
ny-renæssansen (fra omkring 1750) føiet naturhistorie og
menneske-historie sammen til et kjæmpemæssig skapelsens
epos, som begyndte med fiksstjernernes dannelse av stjerne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
