Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Jærens og fremskridtstroens store gjennembrud i natur-
og aandsvidenskab. |
Men netop det natur-pantheistiske drag, som hørte til
det sjæle-utvidende og befriende ved den store ,roman-
tiske* aandsretning, indebar ogsaa spiren til en pessi-
mistisk reaktion. Naar man gjorde hele naturen eller
verdensaltet besjælet og guddommelig, kunde det ikke
undgaaes, at man stillet saa svimlende høie og ubetalbare
fordringer til menneskenaturen og især til den ikke-men-
neskelige natur, at man utsatte sig for de aller-bitreste
skuffelser. Den voldsomme skuffelse over menneske-
naturen, som man oplevet under terrorismen i Frankrike,
er alene et enkelt typisk eksempel paa en lang kjede av
lignende skuffelser av overspændte forhaabninger, i poli-
tik og samfundsøkonomi og med hensyn til naturens
ygjenfundne paradis". Aldrig før i historien har en saa-
dan klage over ,naturens ufølsomhet*, ,naturens like-
gyldighet*, ,naturens absolute mangel paa moral* strøm-
met ut i prosa og vers og farvet verdensanskuelsen graa
og dyster, som under reaktionen mot det store panthe-
istiske syn. Det er en feiltagelse at tro, at det var Dar-
wins bok om arternes oprindelse gjennem kampen for
tilværelsen, som alene eller væsentlig skapte dette mørke
syn paa naturen. Dette Darwins verk utkom ni aar
efterat Alfred Tennyson, i et digt, hvori han forøvrig
kjæmper sig frem til haab (In Memoriam), i et enkelt
malende uttryk hadde indbrændt i manges bevissthet
forestillingen om naturen som et rovdyr, ,rødt i tand og
klo* (Nature red in tooth and claw). Og en anden stor
engelsk skribent, George Eliot (Mary Ann Evans) hadde i
fortællingen om Mr. Gilfil (tre aar før ,Arternes oprin-
delse*) fremhævet naturens udeltagende likegyldighet over-
for de menneskelige lidelser. Og netop i det samme aar,
1856, hadde en ung norsk digter, som man ikke ialfald
dengang skulde ha tiltrodd et saa utpræget kritisk-
realistisk syn paa naturen (selv paa en av sine bipersoners
vegne), nemlig Bjørnson i ,En munter mand*, i direkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
