Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
motsætning til Wergeland, fremstillet dyrelivet i naturen
som en blodig og brutal krigstilstand (i Nils skrædders
vise).
Disse tre forfattere, blandt mange andre, viser, at
endog hos digtere, som hadde en utpræget trang og evne
til at kjæmpe sig frem til en forhaabningsfuld verdens-
anskuelse, virket tilbakeslaget mot den forutgaaende tids
optimisme i retning av et forholdsvis mørkt syn paa
naturen.
Dette mørke syn var i England kommet overordentlig
sterkt til uttryk allerede hos Malthus, midt i den engel-
ske natur-romantiks vaarbrud, samtidig med Wordsworth’s
og Coleridge’s debut. Og man forstaar styrken av dette
tilbakeslag mot natur-optimismen, naar man lever sig ind
i de høitspændte lykkedrømme og det altfor idylliske
syn paa naturen, som i England hadde fundet sit første
betagende uttryk i literaturen i James Thomsons digtning.
Hvad enten man læser Thomson’s pragtfulde ,hymne* (fra
1730) til naturens og aarstidernes Gud, den altid virksomme,
som ,fodrer og fostrer hver skabning under himlens rumme-
lige tempel, farver skog og eng med sin pensel og gjør
den vellugtende med sit aandedræt*, og som ,av tilsyne-
ladende ondt utdrager godt, og derav bedre, og derav
endnu bedre, i endeløs fremgang*, — eller man
læser Pope’s mægtige ,Alnaturens bøn* (Universal
Prayer, 1738) til den samme naturens store Gud, ,hvis
tempel er verdensrummet*, hvis alter er jord, himmel og
hav, og til hvem alle levende væsener opsender en fæl-
les korsang som ,hele naturens røkelse og virak*; eller
man læser senere digte, som den unge Victor Hugo’s
digt Ce qu’on entend sur la montagne (1829), eller (en
menneskealder før) den unge Wordsworth’s vaarfriske
naturskildring fra Alperne (i Descriptive Sketches, 1793),
hvor der anslaaes ganske lignende toner som femti aar
senere i Wergelands ,Hardanger*, — i den grad lignende
endog i ordvalget (paa et enkelt sted), at man fristes til
at tro, at Wergeland har læst dette ungdomsverk av den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
