Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
i Frankrike, gjennem Lamarck, kraftig forberedt av Buffon,
hænger efter mit skjøn sammen med, at dette land, hvor
en ophopning av sociale, politiske og religiøse misbruk
fremkaldte en vældig gjæring i sindene, hadde et særlig
behov for den optimistiske naturpantheisme og hele den
nye fremskridts-tro og den dermed sammenhængende so-
cial-økonomiske, politiske og religiøse revolutionære be-
vægelse.
At England blev arnestedet for avstamningslærens og
hele utviklings-filosofiens andet store gjennembrud (ved
Herbert Spencer og Darwin-Wallace), hænger utvilsomt,
foruten med de før nævnte faktorer, ogsaa sammen med
Englands banebrytende rolle i den nye stor-industri og
verdenshandel og briternes oplevelse av en mægtig
national fremgang, som blev et naturlig grundlag for fore-
stillingen om en verdensfremgang.
Dertil kom altsaa, hvad man kunde fristes til at kalde
for det store held, at Malthus’s mørke, men i sin art be-
tagende syn paa livskampen (et syn som mindet om
Hobbes’s samfundslære) netop i den nye opgangs-tid av
mange englændere, og ikke mindst av dyre- og menneske-
kjærlige zoologer, maatte føles som et mareridt, en
uhyggelig tankekreds, hvori de var indesluttet som i et
fængsel, og hvori deres sunde livsdrift uvilkaarlig søkte
en befriende lysstripe, — en utvei mot synet av dagen
og den blaa himmel.
Malthus’s mørke befolknings-lov maa hos mangen en
engelsk naturforsker (som hos den unge Darwin), saa-
snart den hadde slaat rot i hans bevissthet, saa at sige
ha yppet strid med tidligere rotfæstede milde og kjærlige
følelser overfor mennesker og dyr. Hvordan en
Ssaavidt religiøs natur som presten Malthus selv hadde
formaadd at forlike sin lære om naturens forfærdelige
brutalitet (overbefolkningens begrænsning gjennem krig,
hungersnød, pest og laster) med troen paa et kjærlig for-
Syn, derom indeholder hans verk interessante antydnin-
ger. Den formodning ligger nær, at det fra først av har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
