Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
irriteret ham, at fritænkere som William Godwin, med
sin utopiske drøm om et nær forestaaende kommunistisk
paradis paa jorden, altfor letvint slog en strek
over den bibelske lære om det tapte paradis og synde-
faldet, hvorved al naturen blev underlagt forkrænkelig-
het. For Malthus var menneskelivet her paa jorden en
prøvelsens og optugtelsens tid. Netop det av Gud selv
— ifølge Malthus — oprettede misforhold mellem menne-
skenes overvættes frugtbarhet og næringsmidlernes be-
grænsning paalægger menneskene en selvfornegtelsens
pligt, som mnaturen selv indskjærper ved forfærdelige
straffedomme: hungersnød, pest, krig og laster. — I sand-
het merkelige opdragelsesmidler i et faderlig forsyns
haand, især naar de ikke mindst rammer uskyldige barn,
og naar ,prøven* er særlig streng for de fattige. Ifølge
Malthus’s theologi, videre utviklet av en senere engelsk
erkebisp (Sumner), blev det næsten like saa vanskelig
for de fattige at komme ind i himmerikes rike, som det
ifølge kristendommens stifter er det for rikfolk. Hvis av-
pasning av folkevekst efter næringsmidler er en væsent-
lig del av jordelivets store prøve, da maa vel alle tiders
proletarer ved dommedags-censuren faa karakteren ,ikke
bestaat*". Og dyrene, — skal ogsaa de av et kjærlig for-
syn optugtes ved hungersnød og krig til at utsætte med
at stifte familie?
Forestillingen om hungersnød, krig, allehaande syg-
domme og laster som en naturnødvendighet for alle tider
lot sig i hvert fald ikke forene med et menneskelig
forsyn paa denne jord. Darwin’s og Wallace’s theori om
millionaarig fremskridt mot mere og mere vidunderlig fuld-
komne livs-former, gjennem det naturlige utvalg i kampen
for tilværelsen, denne lære er, naar vi betragter den i
lys av den senere tids store kulturhistoriske bølgegang,
alene det første epokegjørende skridt til en videnskabelig
befæstelse av en forhaabningsfuld og samtidig haardfør
verdensanskuelse, en mere virkelighetstro fortsættelse av
ny-renæssansens store forsøk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
