Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Efter Darwin og Wallace har yngre forskere, som før
nævnt, med mere og mere uimotstaaelige argumenter paa-
vist, at der i den Darwin’ske theori endnu er en sterk
levning av Malthus’s farveblinde sortsyn. Ikke alene
Espinas og Jean de Lanessan i Frankrike, Kessler og
fyrst Krapotkin i Rusland, men ogsaa professorerne
Romanes, Henry Drummond og D. C. Ritchie i England
har fremhævet, at associationen og den gjensidige
hjælp i livskampen har spillet en like saa stor eller
sandsynligvis endnu større rolle i livs-fremgangen end
den brutale utryddelse av medbeilere. Forøvrig hadde jo
allerede Wallace i en essay fra 1864 og Darwin i 1872
(delvis paavirket av W. Bagehot og Francis Galton)
nævnt, at det naturlige utvalg maatte ha begunstiget ut-
viklingen av sociale dyder, grundstammen i den menneske-
lige moral.
Andre forskere, som den tyske professor Karl Groos,
har fremhævet, at ved siden av kampen har ogsaa leken
spillet en overordentlig stor rolle. Og endelig har pro-
fessor Weismann utkastet den tanke, at livs-konkurransen
og det naturlige utvalg av de mere livsdygtige spirer
sandsynligvis for en ikke liten del finder sted allerede
indenfor selve kimplasmaet, — i saa fald en ubevisst og
smerteløs kamp.
Jeg mener, at det er uimotsigelig, at ialfald mange av
disse forskere har været ledet netop av den samme drift,
som Darwin og Wallace, til at bygge op en forholdsvis
lys og forhaabningsfuld livsanskuelse paa en urokkelig
grundvold av sikre kjendsgjerninger. Som paa én gang
dyre- og menneskekjærlige naturer og utrættelige sand-
hetskjærlige opsamlere av kjendsgjerninger maa disse forskere
Siges at være egte fortsættere av Darwin og Wallace.
Ganske vist kan det neppe negtes, at enkelte av dem,
som Drummond og fyrst Krapotkin, av og til av sin
menneskekjærlighet, og, om jeg saa maa sige, menne-
ske-fromhet, har latt sig lede til at gaa noget vel vidt i
retning av optimisme. Naar Krapotkin i sin kundskabs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
