Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
» Guderne bekymrer sig om de store ting, de smaa lar
de skjøtte sig selv.** Og allerede Euripedes siger i et
tapt verk, ifølge Plutarch: ,De store ting beskæftiger
Gud sig med, men de smaa overlater han til lykken
eller tilfældet (,tyche*).?
Vi ser hvorledes væsentlig én og samme stoiske
tankegang kan forfølges fra den græske og romerske
oldtid ned til Charles Darwin. Men med grundlæggelsen
av den nye livsvidenskab, eller med det nye utsyn
over alt levendes histore følger den store og avgjø-
rende krise i den stoiske mnatur-theologis utvikling.
Naar alle levende væsener skal tages med i synsfeltet,
kommer Darwin mere og mere i vildrede. Loven om
kampen for tilværelsen og den kolossale utryddelse av de
ikke-utvalgte i en tidlig alder stemmer ikke med tanken
om en altvirkende, alt forutseende guddom.
Derfor tilstaar Darwin, at han litt efter litt er blit
agnostiker. Han er ikke atheist. Han siger i et brev
fra 1879, at hans opfatning er vaklende. Men ,under de
største svingninger har jeg aldrig været atheist i den
betydning, at jeg har benegtet en Guds tilværelse*. Naar
han tænker paa alt det underfulde i tilværelsen (især
vel livsformernes relative fuldkommenhet og eventyrlige
fremgang og det menneskelige aandsliv), da kan han ikke
andet end forkaste det andet, det atheistiske alternativ,
nemlig at alting skulde være en følge av blinde kræfters
lotterispil. I slike stunder, siger Darwin, er han theist.
» Og saavidt jeg kan erindre, var denne slutning sterkt i mit
sind, da jeg nedskrev ,Arternes oprindelse.* Og siden
den tid er den litt efter litt blit svakere, omend under
mange svingninger. Men saa opstaar der hos mig en
tvil om, hvorvidt menneskets forstand, som efter min
faste overbevisning har utviklet sig fra de laveste dyrs
» Cicero, De natura deorum, II, 67, 167. (.,Magna di curant,
parva neglegunt*).
? Citeret av Kiihner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
