Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
tænker sig, at verdensstyrelsen er et blindt insekt, som i
en krystal-hvælving av tusen millioner miles utstrækning
forgjæves basker med vingerne mot murene for at finde
den rette utgang, som alene er et eneste bitte litet hul.
Chancen er uhyre liten for at det blinde insekt skal finde
utgangen. ,Men en gang vil det naa frem, siden det har
evigheten for sig,* siger Renan.
Gjennem denne slags vittigheter, eller gjennem grovere
blasfemier, som hos Jean Richepin og mange andre,
fortsætter den nyere tids kulturmenneske den ældgamle
praksis at prygle sine guder, naar verden gaar menne-
skene imot. Av større og varigere interesse er det, naar
Renan fremkaster den tanke, at en ideal guddom vistnok
ikke endnu er til, men han er i vorden. Det er henimot
ham, at hele verdens-utviklingen bevæger sig, som mot
sit høieste maal, — en tanke, som i den allersidste tid
er blit fornyet av den glimrende irsk-engelske forfatter,
Bernhard Shaw.
Vi er her inde paa den indvirkning, som utviklings-
læren har begyndt at øve paa Guds-forestillingen.
Allerede Hume, en av den store engelske oplysningstids
genialeste tænkere, utkaster (i Dialogues concerning
Natural Religion) den tanke, at guddommen muligens
ikke er almægtig, — en tanke, som i grunden var fore-
grepet av grækerne, baade av Platon og Aristoteles, naar
de mente, at den guddommelige energi har at kjæmpe
mot materiens motstand, eller endog, som hos Platon, mot
en ond verdens-magt. Fra perserne trængte den opfatning
ind i jødedom og kristendom, at godhetens Gud i det
nuværende avsnit av verdensløpet kjæmper mot en ond
verdens-magt, som først skal overvindes ved tidernes
ende. Paa den maate har man søkt at forsone erfaringen
om livets onder med troen paa en algod guddom.
Tanken om det guddommelige som en begrænset
magt, der maa kjæmpe med motstand, som kunstneren
med et gjenstridig stof, er i sin æsthetiske form græsk;
men den er i nyere tid av tænkere som Hume, Voltaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
